GF 2020 aflyst indtil videre

SSH Generalforsamling 2020 og COVID-19 (Corona virus)
Der er varslet og indkaldt til Generalforsamlingen jf. vores vedtægter, som beskriver, at denne
skal være afholdt inden 31. marts og havnen åbnes officielt den 1. april.
Endvidere ville vi have afholdt arbejdsdag den 4. april.
Regeringen har pr. 11. marts dog udmeldt at forsamlinger med mere end 100 personer frarådes
på det kraftigste og der forventes et potentiel direkte forbud i den kommende uge.
Endvidere anbefales det, at mindre forsamlinger kun gennemføres efter princippet ”kun en på
hver anden stol” og ”kun hvis nødvendigt”.
Med den hastige udvikling som COVID-19 har i hele verdenen og især herhjemme i DK er vi
også i SSH nødt til at forholde os til det. Vores medlemmers sikkerhed og helbred er altid vores
første prioritet.
Om end at vi aldrig har været 100 eller mere samlet til en GF, vil bare det at være 50-60 stykker
som vi plejer, udfordre Sejlklubbens lokaler i et omfang vi ikke ønsker.
Vi vil derfor påberåbe os Force Majeure og udskyde generalforsamlingen indtil
restriktionerne lettes og gør gennemførelsen mere mulig.
I den anledning vil vi dog fastholde, at generalforsamlingen stadig er varslet og indkaldt i
henhold til vedtægterne og vi vil således ikke give endnu et 4 ugers varsel når muligt.
Vi vil dog tilstræbe, at give jer mindst 1 uges varsel for gennemførelsen.
For adgang til havneområdet og bygningerne anmoder vi om, at man i videst muligt omfang
tænker på nedenstående:
For de fleste mennesker vil denne virus være ukompliceret, men for nogle kan Corona-virussen
forårsage et kompliceret sygdomsforløb. Brug hovedet, forhindre smittespredning, tag ansvar!
– Potentielle medlemmer der har opholdt sig i risikoområder, opfordres til at blive hjemme,
uanset om de har sygdomssymptomer eller ej.
– Potentielle medlemmer, der har slægtninge eller venner, der har opholdt sig i risikoområder,
opfordres til at blive hjemme, uanset om de udviser sygdomssymptomer eller ej.
– Potentielle medlemmer, der udviser sygdomssymptomer, uanset om de skyldes Corona eller
ej, opfordres til at blive hjemme.
– Ved brug af foreningens faciliteter, vil vi understrege vigtigheden af god hygiejne. Det vil sige
en ekstra vask/tjek af håndvaske, et ekstra skyl/børstning af toiletterne, hyppig håndvask og
gerne efterbehandling med afspritning hvis muligt.
Med venlig hilsen og håb om snarlig gensyn
Bestyrelsen