Solnedgangsmusik på Skive Søsports Havn i juli-august måned

Solnedgangsmusikken på Skive Havn starter igen

Onsdag 1. juli kl. 20 spilles Solen atter ned foran Havnekontoret
på Skive Havn – til glæde for sejlere, turister og lokale skibonitter.

Benny Pedersen spiller trompet, og efter en fælles aftensang er der
en gratis kop kaffe samt kage og frugt til de fremmødte tilhørere.

Aftensangen fortsætter hver onsdag og søndag hele juli og august
og ender med den traditionelle Pandekagefest søndag 30. august.

Musikken og sangen leveres af lokale musikere indenfor alle genrer,
og alle er selvfølgelig velkomne på Havnen – det er ganske GRATIS!

Solnedgangsmusikken arrangeres af Kulturnetværket SVANEN,
som har søgt tilskud til projektet hos Kultur&Fritid, Skive Kommune.

“Vi glæder os til at komme igang igen” fortæller Ruth Kristensen (S),
der sammen med Kulturnetværkets forkvinde Iben Barnwell er
initiativtager til Solnedgangsmusikken i Skive Havn “med at synge
fællessang og præsentere vore lokale unge og ældre musikalske
talenter, og vi tager naturligvis alle forholdsregler, holder god afstand
og iagttager forsamlingsforbudet på max. 50 personer på bænkene.”

Sommerhilsen –

Iben Barnwell
Svanemor